Sidste nyt fra bestyrelsen
13. april 2011 - 11:24 af: Miriam Kisum
Desværre bliver banerne ikke til at spille på før efter påske....
Det grønne team, har i dag været rundt på hele anlægget incl. bane1,2, og 3 og det er en noget nedslående meddelelse de kommer med.
De kan ikke køre på banerne med deres maskiner, da de blot synker i og græs er en mangel på alle baner. Der er ikke andet at gøre end vente på bedre vejr og glæde os over kunsten, som vil blive brugt til afvikling af turneringskampe.
Har dit hold en kamp på denne side af påsken, så bliver tidspunktet sikkert flyttet og kampen afvikles på kunsten... Kontakt kontoret på telefon 47179286 dagligt mellem 10-12 her omlægger jeg kampe, har du ikke mulighed for at kontakte kontoret på dette tidspukt, så skriv en mail også hvis du ønsker kampen udsat istedet for.
Det er vigtigt at i informerer Jeres modstander og dommer. SBU/DBU får besked af kontoret.
Da der er mange turneringskampe der skal afvikles, vil det være begrænset hvor meget kunsten kan bruges til træning - der er bestyrelsesmøde i morgen hvor dette vil blive drøftet.