olstyk

BanepolitikUdskriv side

Baneudvalget.

Under bestyrelsen i ØFC er der nedsat et baneudvalg.
Baneudvalgets medlemmer er ØFC’s næstformand som baneudvalgsformand og repræsentanter for klubbens afdelinger og underafdelinger.
Udvalget indkaldes af baneudvalgsformanden forud for henholdsvis græsbanesæsonen, vintersæsonen og indendørssæsonen og ellers efter behov.
Udvalgets opgaver er at fordele banetider og haltider samt øvrige træningsfaciliteter mellem klubbens afdelinger og herunder årgange og hold.
Opstår der i baneudvalget tvivlsspørgsmål eller uenighed i fordelingsspørgsmål, træffer ØFC’s bestyrelse afgørelse.
Fordelingen af banetider, haltider og tider til øvrige træningsfaciliteter meddels efter hvert baneudvalgsmøde til ØFC’s bestyrelse og afdelingsformændene.
Fordelingen af banetider, haltider og tider til øvrige træningsfaciliteter offentliggøres på ØFC’s hjemmeside under menupunktet baner/banefordeling.
 

Baneregler.

Alle der benytter og færdes på Ølstykke Idrætsanlæg, herunder klubbens spillere og ledere, skal optræde hensynsfuldt og udvise imødekommenhed således, at alle føler sig velkommen anlægget. Særlig hensynsfuldhed og imødekommenhed skal udvises i forhold til banetider og banernes benyttelse.
De tildelte banetider skal respekteres således, at ingen hold kan gøre krav på et andet holds banetid. Holdene kan indbyrdes træffe aftale om bytning eller udlån af banetid.
Et holds banetid kan af klubbens administration/kontor inddrages til kamp.
Når baner har været benyttet til træning eller kamp, skal de forlades inden banetidens sluttidspunkt således, at det næste hold kan påbegynde træning eller kamp på banetidens starttidspunkt.
Banerne skal afleveres i en stand, som man selv ønsker at modtage dem. Det vil sige, at man skal rydde op efter sig. Papir, flasker/drikkedunke, tøj m.v., og mål, der er flyttet rundt på banen eller er fjernet fra banen SKAL flyttes tilbage på rette plads igen. Alt andet er uacceptabelt og udtryk for en dårlig klubånd.
Fejl og mangler ved baner eller tilhørende faciliteter indberettes til klubbens administration/kontoret.


Baneregler
:

·        Sæt målene på plads inden banetidens ophør
·        Ryd op på banen inden holdet forlader den
·        Hele holdet skal forlade banen når banetiden er ophørt
·        Gå ikke ind på en bane før dit hold har banetid
·        Gå ikke ind på en bane hvor andre hold træner eller spiller kamp
·        På 3- og 5-mandsbaner må U17-hold, U19-hold, seniorer og oldboys ikke træne eller 
         spille kamp

 
Fordeling af kampbaner.

Klubbens administrator fordeler kampbaner til holdenes turneringskampe.
Kamppåsætningen offentliggøres på tavlen i spillergangen i klubhuset og på tavlen i omklædningsgangen i hallen.
Ansøgning om bane til træningskamp eller baner til stævner, træningssamlinger o.l. sendes til klubbens administrator/kontoret, der træffer afgørelse.

 
Kunststofbanen – benyttelse.

Kunststofbanen må ikke benyttes uden forudgående tilladelse eller tildeling.
Adgang til kunststofbanen sker efter forudgående henvendelse til kommunens halvagt, der forestår oplåsning af lågen.
Sådan benytter og beskytter du kunstgræsbanen

Kunstgræsbanen må kun benyttes efter aftale.

  • Kun spillere og ledere for hold der benytter banen, må befinde sig på kunstgræsarealet. Øvrige skal opholde sig uden for spillearealet.
  • Fodboldstøvler skal børstes rene forinden kunstgræsbanen betrædes.
  • Der må kun anvendes fodboldstøvler med gummiknopper. (Metalknopper må ikke anvendes).
  • Der må ikke smides affald, tyggegummi, strømpetape m.m. på banen.
  • Mad og drikkevare (sodavand, øl og lignende) må ikke medbringes på banen.
  • Rygning er ikke tilladt på kunstgræsbanen.
  • Stole, bænke og lignende må ikke opsættes på kunstgræsbanearealet.
  • Efter kampe og træning skal banen efterlades ryddet for kegler, bolde m.m.
  • Træner og ledere er ansvarlige for ovennævnte overholdes.
  • Overtrædelse af ovennævnte regler kan medfører bortvisning og erstatningskrav.

Bane 1 – benyttelse af holdene.

At få lov at spille en turneringskamp på stadionbanen (bane 1) er en eftertragtet begivenhed for de fleste hold. Stadionbanen er imidlertid det sted hvor klubbens højest rangerende hold (divisionsholdet) spiller deres hjemmekampe, dels fordi holdet har krav på optimale forhold til deres kampe, og dels fordi stadionbanen er den eneste bane der opfylder de krav der stilles af DBU.
ØFC’s Bestyrelsen har vedtaget følgende retningslinier for anvendelse af bane 1:
1) Når der spilles divisionskamp om søndagen, kan bane 1 i den pågældende weekend ikke anvendes til andre kampe.   
2) Når divisionsholdet spiller på udebane, er det muligt at placere et begrænset antal kampe på bane 1, under hensyntagen til banens tilstand. I denne forbindelse har bestyrelsen foretaget en prioritering. Herre senior 2.-holdet, U19 1.-holdet og Kvinde senior 1 er de hold, der i første omgang placeres på bane 1. Hvis alle 3 hold eksempelvis spiller hjemme samme weekend, vil de 3 holds kampe blive placeret på bane 1, 2 og 3, efter et rotations princip, der sikrer at ikke samme hold placeres på bane 1 hver gang.  
3) Når ingen af de i pkt.2 nævnte hold spiller hjemme, eller kun et enkelt af de nævnte hold spiller hjemme, vil det være muligt at placere andre kampe på bane 1, 2 og 3.
4) Midt uge kampe på bane 1, som typisk kan være U21, eller betydningsfulde pokal kampe eller andre særlige kampe, vil ligeledes kunne placeres på bane 1 såfremt banens tilstand tillader, uanset hvilke 11-mandsrække det drejer sig om.
5) Ønske/ansøgning om anvendelse af bane 1 sendes kontoret, der jf. ovenstående regler træffer afgørelse og sikre en retfærdig fordeling om ønsket kan imødekommes.
 
 
Overtrædelse af baneregler
 
ØFC’s bestyrelse træffer afgørelse om sanktioner for overtrædelse af regler for benyttelse af baner i ØFC’s regi.
 
1)     For overtrædelse første gang kan der træffes afgørelse om mundtlig henstilling.
2)     For overtrædelse anden gang kan der træffes afgørelse om skriftlig advarsel.
3)     For overtrædelse tredje kan der træffes afgørelse om bortvisning.
 
 
 
Vedtaget af ØFC’s bestyrelse den 12. august 2008.
Sidste nyt fra ØFC
ØFC - Lyngby BK aftale i hus ;O)
25-04-2012 13:18:00
Vi er super glade og stolte af dette samarbejde.....
U17 Teamegedal vs FCN
17-04-2012 21:56:00
- billeder fra kampen
SAMARBEJDE MED LYNGBY BOLDKLUB
11-04-2012 14:26:00
Her er hvad Lyngby skriver om vores samarbejde :O)
Nye åbningstider i Cafeèn
31-03-2012 08:14:00
Husk at besøge Line & co i Cafeèn, de har altid kolde og varme drikke !
Kontoret holder lukket i påske ugen...
30-03-2012 09:26:00
Vi er tilbage tirsdag d.10.4.2012 klar til en ny sæson. I kan altid fange Miriam på mobil 6160 1690 God påske Miriam
Ungdoms Afdeling udvalget mangler hænder ........
22-02-2012 11:48:00
I UA (Ungdoms Afdeling udvalget) har vi rigtig mange projekter i gang pt., men mangler nogle hænder til at få dem sikkert i land
Team Egedal, Ledelsen
10-02-2012 23:37:00
Styregruppen - sportschef
INDKALDELSE TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING 27.2.2012 KL.19:00
09-02-2012 23:02:00
Med følgende dagsorden:
Vigtig Information
Referat af ordinær generalforsamling 27/2-2012
Program og deltagerlister for Skolestævne for Piger
Team Egedal, Ledelsen
INDKALDELSE TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING 27.2.2012 KL.19:00
NYT LINK TIL FODBOLDSKOLEBILLETTER:
Ugens kampprogram og banefordeling ligger nu på hjemmesiden.
NYT MOBIL NUMMER TIL KONTORET 2372 6160 PETER GRAA
Ølstykke Fodboldklub har indgået sponsoraftale med ROMA PIZZARIA pr. 1/3-2011.


Sidste nyt fra SC Egedal
Pointdeling i Birkerød
Birkerød - SC Egedal lørdag 15.00 Kom og støt os
SC Egedal 1 - B93 2: Offday og tilbage under stregen
Serie 3 spillede uafgjort mod Gilleleje FK
Ses vi i forenet styrke mod B 93?


Sidste Nyt Fra Team Egedal
Vildbjerg Cup 2012
U17-1 kørt over i Slagelse
U17-2 Kampkort
U19-1 kamp på søndag mod Ringsted
Kampkort: U17-1 ude mod Slagelse (13-05)