Referat Fra Matchen Øfc1-Bsf Søndag 17-4-11 13.00
Truppen: 1 Casper Byrresen Rir Revision(Anfører) 2 Frank Rasmussen Blik-Sprutten Vvs 4 Kenneth ?Bamse? Jørgensen Aga Industrielle Gasser 6 Patrick Kongsted Handelsbanken 7 Mads ?Mp? Petersen Egedal Anlæg&Ejd.Service 8 Nickolas Schyberg Fog 11 Chris Lorentsen Kjærgaarden Auto 12 Nicklas Hansen Akd Gruppen 13 Mek Hansen Team Michael H 15 Mark Bregninge Peugeot 17 Lasse Hansen Fog 18 Tresor Alembene Cetes El-Installationer mv 20 Lasse Bruncke Akd Gruppen 21 Christian Offenberg Ølstykke Fodbolds Venner Cheftræner: Michael Hansen Ass.Træner: Kenn Jørgensen Holdlederteam: Flemming ?Musse? Jørgensen, Birger Lauridsen, Holdlederass. Nicklas Lauridsen
Matchfacts: 27min. 0-1 48.min. 1-1 Mads ?MP? Petersen 52.min. 2-1 Offenberg 57.min 2-2
66.min 2-3 68.min gult ?MP? for tidstræk v. vort frispark (vi er bagud???) 70.min 3-3 straffe Lasse Bruncke 72.min 4-3 selvmål efter Offenberg indlæg
Hold da fest - og det blev der i omklædningsrummet efter kampen - men de små 160 tilskuere fik inden da en nervepirrende og tåkrummende kamp at se på kunsten hvor begge holds forsvar var i et sjældent set gavehumør. Gæsterne fra Bsf kom med en frisk sejr over et af topholdene Espergærde mens vi som bekendt havde skuffet (mest os selv) i den første udekamp med et knebent nederlag til Allerød. Ingen tvivl om at der var lagt op til fight ? humøret i omklædningsrummet inden kampen var i top og Michael og Kenn havde i ugens løb fået gutterne til at indse, at nederlaget til Allerød skulle være en enlig svale
Allerød havde inden forårssæsonen, hvilket deres sejr over Espergærde viste, også fået forstærket sig og sammensat et rigtigt godt hold og fra starten var der kamp om alle bolde og spillet bølgede frem og tilbage. De mange tilskuere, flot fremmøde til en Serie-1 kamp - tak for det alle sammen - fik noget for pengene (gratis entré denne gang pga kunsten) og Øfc var i de første 15 minutter tættest på bla efter 12.min da vi har opsptil i højre side, hurtige førstegangs-pasninger sender Offenberg i feltets højre side hvor han afslutter hårdt men Bsf´s målmand får fingrene på og bolden i spil og væk. I det 26.minut slår Bsf hurtig kontra over midten, ud i venstre side i feltet men "T" vil ikke stå tilbage for sin kollega i den anden anden og får flot fingrene på afslutningen og bolden ryger til hjørne. Minuttet efter var det os der kom bagud 0-1 da Bsf kommer igennem i vores højre side, dribler i feltet, indlæg snitter forsvarer/ rettes af og går mod bagerste stolpe hvor Bsf-spiller står helt fri og let kan sende bolden i mål. I det 30.minut erobrer Kongsted bolden under Bsf- angreb, kigger op og sender en flot diagonalpasning i feltet hvor Offenberg firsttimer videre ind midt for mål hvor Øfc´er afslutter, tæt på men målmanden får fisket den til hjørne. Så sker der ikke mere i den halvleg.
Øfc kommer bedst fra pausen og allerede efter 3 minutters spil i 2.halvleg falder udligningen. Offenberg spiller bolden op midt til Schyberg der firsttoucher den videre i feltet hvor MP kommer stormende og let udplacerer en lidt tøvende Bsf- målmand til udligning 1-1 og stor jubel også fra de mange tilskuere. Øfc var i teten og allerede få minutter efter udligningen kommer vi foran 2-1. Øfc har frispark på venstre kan lidt udenfor feltet. MP lægger en perfekt bold mod bagerste stolpe hvor Offenberg timer sit tilløb perfekt og kommer højest og med panden smækker bolden i nettet - flot mål. Bsf lod sig desværre ikke ryste for mindre end 5 minutter efter kommer udligningen til 2-2. Bsf har hjørne i højre side, bolden sendes højt og hårdt mod forreste stolpe og mellem 3 forsvarere og målmand dukker en modstander op og får snittet bolden i kassen til en, for os, ærgerlig scoring. Drama var der masser af. Dommertrioen havde haft 1.halvleg under kontrol, men 2.halvleg blev en noget rodet affære dommermæssigt og spilmæssigt, med mange lidt mystiske kendelser der frustrerede spillerne - kendelser der gik begge hold imod/ med om man vel - retfærdigvis skal det også siges at jeg nødigt ville have været dommer med den intensitet der var i 2.halvleg - en dommerpræstation under meget svære vilkår - ærligt må man sige at ingen af holdene gjorde det lettere for opmanden - men det var nok også frustrationerne der kom ud
I det 62.minut kommer Øfc til afslutning men målmanden får lige hånden på og til hjørne. Spillet bølger frem og tilbage og i det 66.minut er det gæsterne der kan se anstrengelserne bære frugt da de kommer foran 2-3 efter opspil i venstre side kommer i feltet, Bsf-angriber afdribler 3 mand (skulle måske være flyttet/skubbet), ingen tackler og han placerer let bolden i det lange hjørne og stor jubel hos gæsterne. 2 minutter senere har vi tilkæmpet os et frispark i højre side lidt udenfor feltet. MP gør klar til at tage det (vi er som skrevet bagud 2-3!!!), Offenberg råber "lad mig tage det" - MP forlader bolden, Offe løber mod stedet hvor bolden ligger da dommeren pludselig løber frem og giver MP det gule kort (bemærk=10 minutter på bænken) for, som han siger, "at trække tiden" - alle var stumme (og alligevel ikke) af forbløffelse over denne kendelse der i princippet satte Øfc under pres med kun 10 mand på banen i 10 minutter. Stor ros til holdet der bevarer koncentrationen i disse hektiske minutter og kort efter MP´s gule kort får vi endda reduceret til 3-3 efter straffe mod Offenberg - Lasse Bruncke sætter den sikkert i kassen. Bsf var noget rystede over denne udligning, tilskueren var mildt sagt oppe på dupperne, og ligeså var Øfc´s spillere for ikke mindre end 4-3 blev det 2 minutter efter udligningen, da vi har frispark i højre side på modstandernes banehalvdel, Offenberg lægger bolden højt i Bsf´s felt og hårdt presset header forsvarer den i nettet bag en chanceløs keeper - jubelen var enorm - ikke mindst blandt de mange fremmødte Øfc-tilskuere.
Øfc holdt skansen hjem og mega-vigtige 3 point kom i hus mod en stærk modstander der nok skal overraske flere af de andre hold i rækken. Stor ros til holdet for en flot holdindsats og selvom alle på sidelinien var oppe og køre så blev det taktiske overblik bevaret på trænersiden og indskiftningerne for de skadede og trætte spillere udfyldte deres roller - så det var en tilfreds Seniorformand Peter Dalsgaard der efter kampen holdt en sejrstale i omklædningsrummet
Stor tak til det flotte fremmøde af tilskuere, stor tak til Pølse-Jørgen og hans svende og svendinder som fik mere travlt end de havde regnet med, stor tak til "Brødrene" der hjalp Peter D med at rigge kunstbanen til, Line + mandskab der holdt cafeen åben og sidst men ikke mindst rosinen i pølseenden, halvagt Poul Erik der kom futtende med snore mv.
PS: som alle tilstedeværende kunne se havde vores 1-holdstrup fået flot følgeskab. De løb nemlig på banen med mikroputspillere årgang xx - små var de men desto større oplevelsen både for drengene men så sandelig også for 1.holdet - tak for at i mødte frem
På torsdag venter der en udekamp mod Hillerød samt mandag (2.påskedag) en hjemmekamp mod Lyngby - mere følger
Tak for indsatsen til alle - er trods alt lidt sjovere for alle de frivillige at knokle for holdet når de/vi vinder
Birger
Holdleder
Øfc 1