olstyk

Ind-/udmeldelse af klubbenUdskriv side

Indmeldelse. Generelt har vi den regel i ØFC, at en ny spiller skal have lov at træne med 3-4 gange inden han/hun skal indmeldes. Det er således trænerens hhv. holdlederens ansvar at sørge for at en ny spiller, efter nogle gange træning, påser at spilleren bliver meldt ind i klubben. Husk at en spiller der endnu ikke er indmeldt i klubben, ikke er spilleberettiget. Træner/holdleder skal desuden gøre den nye spiller opmærksom på, at hvis han/hun tidligere har spillet for en anden klub, skal der afleveres en spillercertifikat udstedt af den tidligere klub. Læs mere herom under afsnittet ?lovlige/ulovlige spillere?.
 
Ved dueslaget i cafeteriet findes indmeldelsesformularer, der skal udfyldes med de relevante oplysninger og afleveres i postbakken ?post til kontoret?.
 
På baggrund af oplysningerne i indmeldelses formularen oprettes spilleren som medlem, og der udsendes indbetalingskort samt velkomst skrivelse. Oprettelse af nyt medlem koster et en gangs gebyr på kr.200,00. Aktuelle kontingent satser kan ses på klubbens hjemmeside ? klik ?amatør? i menuen foroven, klik dernæst ?ØFC`s kontingentsatser? i menuen til højre.
 
 
Udmeldelse. Udmeldelse bør ligeledes foregå skriftligt. Skema ligger samme sted som indmeldelsesformular. Udfyldes og lægges i postbakken ?post til kontoret?. Udmeldelse kan ligeledes ske elektronisk via hjemmesiden. Klik hr for udmeldelse.
 
VIGTIGT!! Vi oplever desværre alt for ofte at spillere eller deres forældre ringer til kontoret kort tid efter udsendelse af kontingent opkrævninger med bemærkninger om at man ikke forstår, at der er fremsendt kontingent opkrævning, for ?Peter har ikke spillet fodbold de sidste 2 år? og lignende påstande. Det er derfor af stor betydning at trænere hhv. holdleder lade spillerens/forældrenes mundtlige udmeldelser gå videre til kontoret! Det er efterhånden sjældent at spilleren selv meddeler kontoret at de ønsker at blive udmeldt ? desværre! Det samme gælder i øvrigt adresse ændringer. 
 
Spillercertifikat. Til sidst ? når en udmeldt spiller ønsker at spille for en anden klub, vil han blive afkrævet en spiller certifikat. Spiller certifikater kan kun udstedes af kontoret, og bliver kun udstedt såfremt spilleren ikke er i kontingent restance.
 
Ventelister i ØFC.  I ØFC har vi ikke ventelister i årgangene. Dette er en beslutning truffet af bestyrelsen. Det er trænerteamets ansvar, at forlægge ønske om opstart af nye hold for afdelingsformanden og UA. Det er ligeledes trænerteamets ansvar at deltage i modtagelse af nye medlemmer, opstarte nye hold og påsætte nye trænere.
 
Det kan ske, at den uheldige situation opstå, at en årgang ikke kan modtage nye medlemmer f.eks. grundet banekapacitet eller, at det simpelt hen ikke er muligt at finde trænere. I en sådan situation kan UA for en kortere periode efter ansøgning beslutte på UA-møde, at der i en årgang oprettes venteliste. Ansøgningen skal være skriftlig og begrundet med angivelse af, hvilke tiltag, der har været iværksat. Det er således afdelingsformandens ansvar at fører en venteliste og forestå løsning af problemet og herefter formidler kontakt til spillere på venteliste.
Sponsorer