Kampflytninger
Når man har modtaget turneringsplanen bør man snarest gennemgår den for at se, om man umiddelbart kan konstatere, at der er kampe der bør flyttes. Det kunne eksempelvis være at man har planlagt en tur på en kampdag, der er en konfirmations weekend osv.
Generelt gælder det ved flytning af hjemmebanekampe, at træner/holdleder på ØFC´s kontor undersøger, om det er muligt at få en bane på det ønskede tidspunkt. Herefter kontaktes modstanderholdet og der aftales en ny dato/tidspunkt. Når man sammen har fundet en alternativ dato for en hjemmekamp, meddeles det ØFC´s kontor, og det kontrolleres, at der er plads til kampen på det ønskede tidspunkt. Hvis det er i orden, meddeler ØFC´s kontor kampændringen til SBU. SBU udsteder en kampændringsjournal til ØFC, og kopien af denne journal lægges i hold postbakken.
Vi vil gerne opfordre til at kampflytninger minimeres. Hvis en kamp skal flyttes, skal den flyttes til en fredag, lørdag eller søndag.
Henvendelse angående baner. Alle henvendelser fra ledere i ungdomsafdelingen angående baner skal rettes til enten kontoret eller ungdomsudvalget via afdelingsformændene og aldrig direkte til stadionpersonalet.